16
ker sagde for at skræmme ham, at der var Rotter hos Hana. Rotter var det værste, Joán vidste. Ved Floden var der saa mange af dem, saa store og med lange, fede Haler.
Joán lærte at stave af Miss Teker. Men Ane kom tit og hentede ham — ned til Fruen.
Moderen kom ikke ud mere. For det var Vinter og der var store Bølger paa Floden, naar Joán saá ud af Vinduet.
Moderen sad altid foran Kakkelovnen og Ane maatte aldrig gaa fra hende.
— Du maa sidde stille, sagde Ane til Joán.
— Ja, hviskede Drengen.
Moderen krøb sammen under sit Tæppe:
— Bøgebrænde varmer mer, sagde hun.
— Ja, sagde Ane: der er ingen Ligning.
— Paa Munkebjerg, sagde Moderen, var Bøgene saa brede.
— Ja, de var, sagde Ane.
Joan løftede Hovedet fra Billedbogen:
— Hvorfor taler Mo’er altid om Danmark?
— Fordi, lille Josse — for derfra kom Mo’er.
Moderens Stemme lød saa sagte, og, mens hun saá ind i Ilden, førte hun Fingerspidserne
