286
Og lidt efter sagde han:
— Her, forstaar jeg, er jo Danmark.
Han flyttede pludselig sine Øjne og de mødte Bestyrerens.
— Hvad er det, han hedder, Deres Bestyrer? sagde han.
— Han hedder Petersen, sagde hun som En, hvis Tanker har været langt borte.
— Han har et Par faste Øjne, sagde Joán, mens Fru Jespersen lagde til:
— Og en stille Vilje.
Men Frøken Gerda svarede ikke … hun sad med Hovedet bøjet. Og paa én Gang sagde Joan, som om hans Tanke vendte tilbage til Sproget, hvorom der var talt:
— Hvad betyder „væn“?
Han havde talt til Fru Jespersen, der gav sig til at le igen:
— Væn? sagde hun: hvordan i al Verden kommer De til at tænke paa det?
— Væn? blev hun ved: væn … det er køn eller hvad er det egenlig, Gerda?
Ogsaa Joán vendte sine Øjne mod Frøken Gerda, eller han havde maaske sét paa hende hele Tiden. Men Gerda sagde kun (og det
