285
er der heller ikke no’et i Vejen. Og vi er tilfredse med os selv og vi er glade for de andre.
— Skaal, Koncertgiver.
De løftede alle deres Glas, da der pludselig stak et stort Hoved frem ovre paa den anden Side af Bordet og en lidt kvækkende Stemme sagde ned mod Joán:
— Velkommen fra Europa, Grev Ujházy.
— Hvem var det? sagde Joán med et Sæt.
Stemmen havde udtalt Ujházy saa rigtigt.
— Det er Mefisto, sagde Fru Jespersen.
Men Joán sagde halvsagte — og hans Øjne lo —:
— Frøken Gerda, hvorfor maatte Hr. Larsen ikke tale?
Frøken Gerda stemmede Haanden mod Bordkanten:
— Aa, det er slet ikke sandt, sagde hun: Larsen er saa rar … men idag …
Hun holdt inde, men Joán sagde og vidste, han havde læst hendes Tanker:
— Jeg synes jo netop, her er saa dejligt.
— Synes De? Der kom et Smil over hendes Ansigt, saa Joán syntes, han havde aldrig sét hende smile før — hele Dagen.
