304
Fru Jespersen vendte sig til Joán:
— Hvad tænker De paa? sagde hun, som om hun gav ham et Dunk i Ryggen.
— Tænker? sagde Joán: jeg hører efter og tænker paa derhjemme.
— Aa, sagde Fru Jespersen: jeg kender ikke andet til Ungarn end Maurus Jókai og en Czardás, jeg saá dem danse i Sommerrevyen i Kolding …
— Ungarn er ikke mit Fædreland, sagde Joán: mit Fædreland er kun Øen.
— Ja, det har De sagt, sagde Gerda og saá op paa ham.
— Øen, sagde Fru Jespersen: hvad for en Ø? Det lyder som i et Eventyr.
— Ja, sagde Joán og talte sagtere: som i Eventyret om de Forbandede.
Gerda gentog det:
— Om de Forbandede?
— Det er et serbisk Eventyr, sagde Joán og hans halvlukkede Øjne saá frem: om en fortryllet Ø, hvor ingen Kvinde lever, skønt alle dens Mænd de længes.
— Hvorfor henter de sig ikke no’en Kvinder? sagde Fru Jespersen og lo.
