Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/317

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

303

De andre vedblev at tale om Spinderiet og Urmageren sagde:

— Ja, Laarentzen, det er s’gu dejligt at sé dine Arbejderes Unger. Det glæder mig mangen rar Gang, naar jeg kommer ud og rundt ved Boligerne.

— Hva’, Doktor, det var en nem Sygekasse at faa fat i, sagde han:

— Skaal, Doktor, det var Satan saa fine Knapper De har i Deres Skjort’ …

— Ja, ikke sandt? sagde Doktoren og fremskød sit Skjortebryst, der var prydet med to store Porcellænsknapper med paamalede Forglemmigejer:

— Det er Madames Arbejde — —

— Ja, sagde Tobakshandleren: De er svært flink til det Maleri, Fru Raabel. Men hvad faar vi saa for Billeder i Foraaret i Kunstforeningen?

Fru Raabel vidste det endnu ikke. Men hun haabede, man kunde skaffe no’en „ung Kunst“.

Lorentzen talte om, at efterhaanden naaedes det vel, at faa Arbejderne her ud paa Landet i en bedre Luft.