Denne side er blevet korrekturlæst
—
Tak for Mad, sagde Fru Jespersen lige ved Døren og lo til Joán.
— Tak for Mad, gentog Joan og saá ikke hendes Haand.
De raabte alle Tak for Mad og de trykkede alle Hænder.
— Velbekomme Greve, sagde Urmageren.
— Velbekomme, sagde Joán og hørte det ikke selv.
— Ja, det er jo Landsens Skik, sagde Fru Raabel, der var trængt frem til Joán med sine Spillehænder.
— Velbekomme, sagde Joán og havde bestandig det samme Skær i sine Øjne.
Fru Raabel var allerede begyndt at tale; som den, der endelig faar Tag, begyndt at tale — om Æren for saadan et lille Sted og Glæden og at han vilde spille Mendelssohn:
