323
— Ja, sagde Gerda og blev ved, som Forklaring til Joán: For jeg holder saa meget af at spise i Køkkenet.
— Jeg med, sagde Joán: for jeg maatte ikke — som Barn. Men jeg løb altid ud til de to Kokke.
— Kokke? gentog Gerda, som var Kokke noget forunderligt.
— Ja, vi havde jo to, sagde Joán, der spiste. Det var Rumænere.
— Rumænere skal være saa kønne, sagde Fru Jespersen.
— Kære Jomfru, blev hun ved: jeg faar igen Appetit af at sé paa de andre.
Og Fru Jespersen begyndte, med en lang Arm, at smøre selv.
— Deres Sprog skal være saagodtsom Latin, sagde Præsten, der talte om Rumænerne.
— Ja, det er næsten Latin.
— Hvor De kan mange Sprog, sagde Gerda og talte i samme Tone, som da hun sagde „Kokke“.
— Mange og ingen.
Fru Jespersen, der lagde Filet ovenpaa
21*
