Denne side er blevet korrekturlæst
322
— Vist ej …
— Jo, min Pige, det er den, og, ih, min Pige, hvor har Du været bange. Men jeg sagde — hun vendte sig mod Joan —: Vil han ikke spise, maa han saamæn la’ være.
— Var De bange for mig?
— Ja, sagde Gerda og hviskede, saadan hastigt: Og De spiste heller ingenting.
— Men nu er jeg sulten, sagde Joán og slog sig ned paa en Stol.
— Er det sandt — og Gerdas Ansigt lyste — vil De ha’e et Stykke?
— Ja Tak.
Gerda lo:
— Hvor det var dejligt … med hvad?
— Med ligemeget.
De lo begge to, mens Gerda smurte — saa til Pastoren og saa til Joán.
— Nu morer Gerda sig, sagde Fru Jespersen.
— Ja, sagde Gerda og rakte paa en Kniv et Stykke til Joán.
— Det er næsten li’esaa godt som at spise i Køkkenet, lo Fru Jespersen.
