321
— Tak, lille Frøken, Tak, lille Frøken, sagde Præsten.
Joán stod lænet til Dørstolpen og saá paa den spisende Præst. Gerdas Hænder løb saa hjemmevant over den hvide Dug. Fru Jespersen spurgte sin Mand om Begravelsen:
— Naar den mon skulde være?
— Paa Mandag vel, sagde Præsten.
— Nej, sagde Fruen, Du ka’ tro, det bliver Søndag. For Familien fra Kolding kan da bedst komme en Søndag.
— Tak, lille Frøken, Tak, sagde Præsten henvendt til Fasteren: alle Fade var kommet ind igen.
— Frue, sagde Joán og flyttede ikke sine Øjne:
— Hvor Liv og Død her er gode Venner.
Fru Jespersens Ansigt blev i et Nu alvorligt:
— Men er det ikke Maalet?
— Jo, sagde Joan og de tav.
— Nej, nej, Hr. Pastor, Filet’en maa De smage — den er fra Kolding.
— Ja, Henrik, Maden — og Fru Jespersen lo igen — er kommet fra alle Kanter …
Herman Bang.
21
