328
— Men den bedste Tid var dog, naar Du spillede.
— Ja, sagde Joán, saa godt Du kunde følge mig. Du, Erik, har altid fornummet Musik.
— Du har vel lært mig’et, sagde Erik. Og hans Fingre begyndte at spille paa Bordet ligesom paa et Klaver:
— Hvordan var’et nu, den gik, Hanas Vise …
Joán nynnede den og Holstein nynnede med, mens han stadig bevægede sine Fingre henover Dugen — glidende over og skiftende Melodien, nynnende en ny, mens Joan faldt ind og Fru Jespersen, halvt leende, kvad med:
Danmark, dejligst Vang og Vænge,
lukt med Bølgen blaa,
hvor de voksne danske Drenge
kan i Leding gaa — —
De sang højere, med glade Stemmer, mens Urmageren kom frem i Døren:
— Nu synger s’gu Greverne, raabte han ind til de andre.
Og paa én Gang sang de alle, stimlende sammen, i begge Stuer — stærkt og højere, mens Holstein stansede og Joan havde rejst sig:
