Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/346

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

332

Du danske, friske Strand,
hvor Oldtids Kæmpegrave
staar mellem Æblegaard og Humlehave,
Dig elsker jeg — Danmark mit Fædreland.

De sang lidt hurtigere, mens Forstanderen førte Sangen.

— Sig mig Ordene, hviskede Joan.

— Ordene?

— Ja.

De sang igen, mens Gerda sagte hviskede Sangens Ord, staaende tæt ved Joán, der atter sang, Ordene med — fangende dem fra hendes Læber:

Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen
mer rigt end her, ned til den aabne Strand,
hvor staar Fuldmaanen over Kløverengen
saa dejlig som i Bøgens Fædreland?

Den ene Sønderjyde havde lagt Armen ned om sin Hustrus Liv, mens Gerda blev ved at hviske Digtets Ord:

Du danske, friske Strand,
hvor Dannebrogen vajer,

— Syng med, hviskede Joán.