339
— Skabe Lykke og et Fædreland.
— Greven bliver syg, sagde Berlineren lige ved ham.
— Ja, sagde Joán og greb sin Violinkasse, som han svang.
— Har De Champagnen?
— Ja, sagde Berlineren og lagde til:
— Flottes Weingeschäft hier — haben alte Marken … sonderbar.
Joán gik over Gaarden og gennem Salen og saá ingen.
Erik sad inde i Rummet med udstrakte Ben.
— Naa, er Du dér? sagde Joan: hvor er Haacke? og han tænkte ikke paa sit eget Spørgsmaal.
— Derovre, sagde Erik.
Og Joán saá (og saá ham ikke) Haacke, der ovre paa den anden Side stod foran en Nodepult med opslagne Noder og uafladelig krummede de udspilede Fingre, som om han vilde magnetisere Hr. Mendelsohns Aand.
— Hvad Fanden er det, han gør, sagde Erik og saá paa Hr. Hans Haacke som paa en Tudse uden Hale.
22*