Denne side er blevet korrekturlæst
344
Tone, som om han forundret vejede den hele Familie Johansens Mærkværdigheder, sagde han:
— Og hun er saagu’ osse hjemme i Klæderne.
Købmand Johansen havde rejst sig og var gaaet hen til Scenedøren, som han aabnede.
— Ja, sagde han med sin langsomme Stemme: saa mener jeg, de er kommen.
— Tak.
— Men De kommer da ind — og Joán smilede —: med Formanden.
— Tak, sagde Købmanden: hvis vi ikke forstyrrer.
Og idet han gik, sagde han:
— Ja, naar de nu bare vilde sidde stille.
— Det gør de nok, sagde Joán og han lo.
Joán løftede sine Arme:
— Hvor er Haacke, sagde han som en Feltherre, der kalder sine Tropper.
— Her.
— Farvel, sagde Joán med Benet paa den lille Trappe.
— Lykke, sagde Erik og lod, som han spyttede efter Joán tre Gange.
