Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/357

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

343

— Skal der tændes? spurgte han paa Tysk. Det var Elektrikeren fra Itzehoe.

— Men, Gerda, sagde Fru Jespersen nede ved Døren: saa Du kommer sent.

— Ja, jeg gør.

— Hvad skulde Du ogsaa klædes om for? sagde Fru Jespersen, der sprang i Tanken:

— Min Pige, det gik jo storartet …

— Synes Du? sagde Gerda og hun lagde til (og sagde, hvad hun havde tænkt, det eneste, hun havde tænkt i alle disse tredive Minutter):

— Han gik saa hastigt …

— Kære Gerda, sagde Fru Jespersen og nu var de oppe gennem Midtergangen: Det er altid saadan, naar Kunstneren springer op i dem.

Og mens de kom ind og satte sig, Frøken Gerda ved Siden af sin Fader, hviskede Fru Jespersen, der havde overskuet Salen:

— De er her alle —, ogsaa Fru Raabels Kyllinger.

— Skal vi tænde? gentog Herren med den meget overdrevne Vest.

— Ja, sagde Joán, og han vendte sig ikke.

— Hvor hun var bleg.

— Hun er nydelig, sagde Holstein, og i en