343
— Skal der tændes? spurgte han paa Tysk. Det var Elektrikeren fra Itzehoe.
— Men, Gerda, sagde Fru Jespersen nede ved Døren: saa Du kommer sent.
— Ja, jeg gør.
— Hvad skulde Du ogsaa klædes om for? sagde Fru Jespersen, der sprang i Tanken:
— Min Pige, det gik jo storartet …
— Synes Du? sagde Gerda og hun lagde til (og sagde, hvad hun havde tænkt, det eneste, hun havde tænkt i alle disse tredive Minutter):
— Han gik saa hastigt …
— Kære Gerda, sagde Fru Jespersen og nu var de oppe gennem Midtergangen: Det er altid saadan, naar Kunstneren springer op i dem.
Og mens de kom ind og satte sig, Frøken Gerda ved Siden af sin Fader, hviskede Fru Jespersen, der havde overskuet Salen:
— De er her alle —, ogsaa Fru Raabels Kyllinger.
— Skal vi tænde? gentog Herren med den meget overdrevne Vest.
— Ja, sagde Joán, og han vendte sig ikke.
— Hvor hun var bleg.
— Hun er nydelig, sagde Holstein, og i en
