Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/368

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

354

Fru Jespersen kom ned paa en Stol.

— Skaal, hviskede Joán og de drak.

Hr. Haacke slog haardt i.

— Det er en Polonæse, sagde Fru Jespersen.

— Ja, svarede Joán og skød Læberne frem efter.

— Og De har hørt den før, hviskede Fru Jespersen.

— Ja, sagde Joán tilbage.

De hviskede som Børn i en Klasse, mens Læreren „gennemgaar“. Naar Hr. Haacke slog haardest, fløjtede Grev Holstein sagte til.

— Hyss, han kan høre det, sagde Gerda.

— Han hører kun sig selv, hviskede Holstein tilbage.

— Det er sandt, nikkede Joán som en Dreng og pludselig gav han Fru Raabels Hyacinter en Sinkadus, saa de dukkede sig i Køleren.

— Ja, de er storartede, sagde Købmanden og lo ligesom før. Han morede sig stadig over Fru Raabels pjudskede Blomstergave.

— Saa, sagde Erik.

Polonæsen var forbi.