355
— Nu kommer der en Vals, sagde Joán og han hviskede endnu, skønt ingen spillede.
— Ja, sagde Gerda med et Nik.
— For han forandrer ikke Programmet, sagde Fru Jespersen og bøjede sig frem.
— Nej, sagde Joán og han lo.
Valsen begyndte og de lyttede lidt.
— Sé ham, sé ham, sagde Erik, der havde rejst sig halvt i Sædet og saá ind paa Hr. Haacke, hvis Fingre rutschede over Tangenterne.
De rejste sig alle halvt og saá ind efter Fingerkunstneren.
— Nu vil jeg sgu’ sé Fru Raabel, sagde Grev Holstein og han listede hen til Hullet.
— Fru Jespersen, hviskede han: Fru Jespersen, og han trak Skuldrene op af Fornøjelse, mens han keg gennem Hullet, ud paa Fru Raabel.
Fru Jespersen maatte derhen. De lo begge to, uden Lyd, saa man saá det paa deres Ryg.
Købmand Johansen var gaaet hen til Scenens Rand og saá ind paa de hoppende Fingre.
Saa løftede Joan sit Glas mod Frøken Gerda:
— Nu takker jeg — Bestyrelsen, sagde han hastigt.
23*
