357
De lyttede alle.
— Ja, er det ikke besynderligt, hviskede Joán, og heller ikke han vilde miste en Tone.
— Hvem har lært ham det? hviskede Holstein over til Joán, alt mens han hørte med ti Øren.
— Han selv, nikkede Joán.
Det lille Thema vendte højere tilbage. Frøken Gerda havde lagt sin Haand over paa Fru Jespersens Skulder.
— Ja, er det ikke besynderligt, sagde Joán:
— At han, der er saa ligeud …
— Hvordan? sagde Erik, hvem Haacke pludselig interesserede.
— Han, som er født i Brüx og elsker en Pige i Brüx og kun tænker paa Kæresten i Brüx og spiller Udstyr sammen paa sjette Aar.
— Kan en Kunstner være saa trofast? hviskede Fru Jespersen til Joán, der svarede: De, der flakker mest, er maaske mest tro.
Themaet kom for sidste Gang. Frøken Gerda havde aabnet sine Øjne.
Saa var Mazurkaen forbi.
