364
mageren. Fru Raabel havde rejst sig fra sin Stol.
Johansen stod i Kulissen — den højre Haand havde han i Lommen — og saá ind paa Hr. Doktoren, til Tæppet gik ned. — Saa, Hr. Hofjægermester, nu er De i Dammen, sagde Fru Jespersen.
Der lød fra Salen en Summen som fra syvogtredsindstyve Bikuber, der var stukken med Pinde.
— Kom nu, Erik, sagde Joán: og drik et Glas.
— Nej, nu er det vist ikke værdt, jeg sløver mine Evner, sagde Erik, der ikke vidste, om han stod paa sine Ben.
— Farvel, sagde Joán til Frøken Gerda og slog ind i hendes Haand.
— Farvel.
— Nu, Erik, sagde Joán: saa begynder vi med Hanas Vise.
— Jeg vil sidde der, sagde Erik pludselig og sprang hen til Flygelet.
Man kunde hørt en Fjer dale gennem Luften, da Tæppet gik.
Men Joán begyndte straks. Nænsomt gled
