365
Hanas Sang ud i Rummet med Violinens Toner, og Erik Holstein følte det, som blev hans Fingre lindere paa Tangenterne. Og Josefs Sange kom. Josef fra Stalden og Hr. Christopulos’ sære Melodier, som de steg op i Skumringen; og Vinhøstsangen, Vinhøstsangen fra Skrænten, dér, hvor hans Moder sad, tæt under Vinstokken og stirrede over Vandet:
Fagre Ord
daarer mangt et Hjerte.
Fagre Ord
har forvoldt mig Smerte.
Fagre Ord.
Violinen sang som hans Moders lille Stemme:
Fagre Ord
volde tit, vi græde.
Fagre Ord.
Hr. Hans Haacke havde rejst sig fra sin Lænestol.
Men Violinen klang højere; og ind i „Dejlig er Jorden“ brød Marschen fra Orsówa — brat og som i Trods. Som haarde Hæle, der klang mod Sten, brød Tonerne frem i Ubarmhjertighed,
