25
— Hvorfor, spurgte Joan og tænkte paa Faderen.
— Led os ikke i Fristelse, men fri os fra det Onde, blev hun ved.
— Hvorfor? spurgte Joán igen og var med ét blundet ind. Joán forstod ikke mere rigtigt, hvad Ane talte, for han glemte Dansk nu, da Moder ikke var der. Sommetider vaagnede Joán igen og han hørte Ane, der sad og græd henne ved Lampen.
— Hvorfor græder du? spurgte han og løftede Hovedet.
Det gav et Sæt i Ane:
— Josse skal sove, sagde hun.
— Men hvorfor græder du?
Ane fik Taarerne væk med Bagen af sin Haand.
— Jeg græder ikke, lille Josse, sagde hun, jeg sitter bare og sør’er …
Om Dagen sad Joán mest hos Hana eller hos Josef i Stalden, for han spillede Violin.
Den Sommer kom Læreren. Han var en Græker og saa lang, at han maatte bøje Hovedet, naar han gik ind ad Døren til Skolestuen. Da Faderen var hjemme, skrev han en stor
