376
der havde sét Scenedøren aaben, var sluppen ind, hektisk over Kindbenene af Begejstring, lidt fugtig i Mundvigene:
— Det var, hvad vi ventede, sagde hun: Verdenskunst … Verdenskunst; og hun beholdt alt for længe begge Joáns Hænder.
Doktoren var fulgt efter og Købmanden holdt Døren aaben for Forstanderen og Hr. og Fru Lorentzen. Hele Rummet blev fuldt, mens alle takkede.
— Det har været en skøn Time, sagde Forstanderen: De danske Toner gjorde godt. De ligger os dog næst.
— Ja, dér var Hjerteklang, sagde Fru Lorentzen.
Grev Holstein havde fat i Berlineren:
— To Flasker, sagde han og pegede paa Champagnen.
Pastor Jespersen var stanset foran ham:
— De skulde pleje Deres Gaver, Hr. Hofjægermester.
— Pleje og pleje, Hr. Pastor.
— Ja, jeg synes nu, sagde Præsten, at det altid kan berige En selv.
Men Fru Raabel sagde til Joán og ret højt:
