377
— Ja, vi Musikfolk tør jo maaske nok tilstaa, at vi foretrækker Mendelsohn …
Dr. Raabel stod foran Hr. Lorentzen:
— Kære Fabrikant, sagde han: jeg sad og sagde én Ting til mig selv — en eneste Ting: det er Verden, som er brudt ind over os.
De stod alle op ad hinanden og talte alle. Joán var gaaet helt ind til Væggen (men bestandig smilede han og hørte, mens han hørte intet) medens Fru Raabel, der havde en uafladelig Trang til at beføle hans Hænder, talte om Enkeltheder hos Mendelsohn, Enkeltheder, den kære Kapelmusikus ganske vist gengav anderledes.
— Men det er naturligvis kun en Opfattelse, sagde hun.
Berlineren havde været nede og raabt paa Champagnen, som Hr. Jensen løb med.
— Hvem har bestilt den? skreg Hr. Olesen fra Skænken.
— Det er til Greven, skreg Jensen.
— Ja, raabte Olesen: hva’ for en Greve?
Men Hr. Jensen var borte.
— Vi skriver’en for Koncertmesteren, sagde Olesen til Stuepigen, der var hidkaldt til Pulten.
