Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/392

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

378

Og et Par Kunder, der havde faaet Piberne frem, gav sig til at skoggerlé foran Skænken.

Grev Holstein hældte i Glassene:

— Hr. Fabrikant.

— Værs’go’, Hr. Forstander. Forstanderen stod hos Hr. Haacke, der forsikrede, at han var blevet dybt bevæget ved de gamle Melodier:

— Dänische Lieder, sagde han: alte dänische Lieder — nicht wahr?

Fru Raabel, der ogsaa havde faaet et Glas, sagde til Gerda, der stod ved Siden af sin Fader:

— Tak, Frøken Johansen, Tak — for Dem er det jo, man maa takke, desværre. Men næste Gang bliver det Musikforeningen. For nu ta’er vi Mod til os.

— Men, sagde hun og smilede til Hr. Johansen: det er ikke alle Hænder, der forvandler alt til Guld, hvad de rører ved. De talte alle i hver Krog. Man hørte Forstanderen, der med Hr. Haacke stadig talte om Folkeviserne. De er jo vore, sagde han: Og fremmede kan vel ikke helt — da Doktoren slog paa sit Glas: Han vilde her paa Stedet,