378
Og et Par Kunder, der havde faaet Piberne frem, gav sig til at skoggerlé foran Skænken.
Grev Holstein hældte i Glassene:
— Hr. Fabrikant.
— Værs’go’, Hr. Forstander. Forstanderen stod hos Hr. Haacke, der forsikrede, at han var blevet dybt bevæget ved de gamle Melodier:
— Dänische Lieder, sagde han: alte dänische Lieder — nicht wahr?
Fru Raabel, der ogsaa havde faaet et Glas, sagde til Gerda, der stod ved Siden af sin Fader:
— Tak, Frøken Johansen, Tak — for Dem er det jo, man maa takke, desværre. Men næste Gang bliver det Musikforeningen. For nu ta’er vi Mod til os.
— Men, sagde hun og smilede til Hr. Johansen: det er ikke alle Hænder, der forvandler alt til Guld, hvad de rører ved. De talte alle i hver Krog. Man hørte Forstanderen, der med Hr. Haacke stadig talte om Folkeviserne. De er jo vore, sagde han: Og fremmede kan vel ikke helt — da Doktoren slog paa sit Glas: Han vilde her paa Stedet,
