417
— Men, kære Kandidat, jeg er oprigtig nok til at si’e — midt under Festglæden — mig blev det noget af en Skuffelse. Gud bevar’s, det er jo Verdenskunst — — maa vel være det … men det er mærkeligt, mange af dem, der siges at have mest, de har, naar man kommer dem paa Livet, alligevel ikke Begreb om Værdierne …
Joan var gaaet frem mod Gerda:
— Vil De lyse for os?
— Ja … og en tæt Rødme var slaaet op i hendes Ansigt.
—Tak.
— Men jeg kommer ellers aldrig i Kælderen.
— Hvorfor? sagde Joán og det var, som hans Øjne vilde bade hendes Ansigt i deres Blik.
— Nej, sagde Gerda og hun talte, under hans Øjnes Lys, i en sært glidende Tone, der ikke svarede til hendes Ord:
— Oldemo’er vilde aldrig ha’e det.
— Saa gaar vi vel, sagde Fru Jespersen, der kom til.
— Hvor skal de nu hen? vendte Fru Lo-
Herman Bang.
27
