418
rentzen sig og saá efter dem. Hun talte temmelig højt.
Mens Kandidaten bøjede sig frem mod Fru Raabel og hviskede hastigt:
— Naar kan vi mødes?
— Der er saa lidt Sygdom i denne Tid, sagde hun frem over sin Tallerken.
De to Sønderjyder, der havde spist ved selve Spisebordet, havde rejst sig og gik frem og tilbage, tause, som Folk, der venter — maaske paa at vække Opmærksomhed.
Fru Raabel vendte Hovedet imod dem og sagde:
— Og hvad synes saa De, Hr. Mathiesen?
— Det var jo altid danske Toner, sagde Hr. Mathiesen.
— Ja, kære Proprietær, og ungarsk Sauce.
... De fire gik ned ad Trappen. Gerda gik forrest med et Lys, bag hende kom Joán: hvor hendes Haar fik mange Farver, fra Sort til Brunt, i Lysets Skær.
Bag dem talte de andre, mens Gerda lukkede Kontordøren op.
— Vi skal da ha’e Lygte, sagde Erik.
