419
— Ja, sagde Gerda og tog Lygten ud fra Hylden, men kunde ikke faa den op.
— Lad mig! … Og Joán aabnede den.
Tændstikken rystede i Gerdas Haand, mens hun vilde tænde!
— De ryster paa Haanden, Frøken Gerda …
— Ja, sagde hun og vilde le: jeg har altid været bange for Kælderen.
— Hvorfor dog? spurgte Joán og han tændte, mens Holstein havde lukket Kælderdøren op.
— Jo, for Oldemo’er sagde, at det spøgte, fordi hun vilde aldrig ha’e mig derned.
— Ja, jeg skal ikke derned, sagde Fru Jespersen.
— Jo, faldt Gerda hastigt ind.
— Nej, jeg bliver her, sagde Præstefruen og satte sig ved Pulten, mens hun i det samme udbrød:
— Men, kære Børn, der ligger et Telegram …
— Aa nej, sagde Gerda og gjorde en Bevægelse, som vilde hun holde sig for Ørene, og hurtigt sagde hun:
— Hvor er det fra?
27*
