Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/434

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

420

— Fra København, sagde Holstein og havde læst over Fru Jespersens Skulder.

— Aa, naa! … Og Gerda tog Vejret.

— Nu skal vi ned i Underverdenen, sagde Erik højt, som En, der vil bryde af.

— Ja, ta’er du Lygten, Erik?

Erik havde taget den og var nede af de første Trin.

— Mørkt er her, sagde Joán: Kom saa, Frøken Gerda.

— Ja, sagde Gerda og gik et Par Trin.

Kælderluften slog fugtig op imod dem, blandet med Vindunst, mens Joán paa Trappen, med opstrakt Haand havde vendt sig i Halvmørket.

— Kom nu.

— Ja …

— Tag min Haand.

I Lyset nedefra, fra Lygten, saá Joán hendes hvide Ansigt:

— Her er min Haand …

— Aa nej (og paa en Gang virrede hun med Hovedet og det var næsten, som hun talte gennem Graad, Barnegraad) det er saa dumt … men De maa gaa alene.

— Frøken Gerda — — —