420
— Fra København, sagde Holstein og havde læst over Fru Jespersens Skulder.
— Aa, naa! … Og Gerda tog Vejret.
— Nu skal vi ned i Underverdenen, sagde Erik højt, som En, der vil bryde af.
— Ja, ta’er du Lygten, Erik?
Erik havde taget den og var nede af de første Trin.
— Mørkt er her, sagde Joán: Kom saa, Frøken Gerda.
— Ja, sagde Gerda og gik et Par Trin.
Kælderluften slog fugtig op imod dem, blandet med Vindunst, mens Joán paa Trappen, med opstrakt Haand havde vendt sig i Halvmørket.
— Kom nu.
— Ja …
— Tag min Haand.
I Lyset nedefra, fra Lygten, saá Joán hendes hvide Ansigt:
— Her er min Haand …
— Aa nej (og paa en Gang virrede hun med Hovedet og det var næsten, som hun talte gennem Graad, Barnegraad) det er saa dumt … men De maa gaa alene.
— Frøken Gerda — — —
