30
Ure og Tørklæder og Piber og Huer og Kæder, var det morsomste, han vidste —:
—Fa’er, Fa’er, dér er Simon.
Simon var stanset helt inde paa Marken og han gik i Jorden saa dybt, saa hans lange Frakke laa helt hen ad Græsset. Men Faderen red ham forbi.
— Fa’er, Fa’er, blev Joán ved: det var Simon. Det var Simon fra Orsówa.
Men Faderen saá ikke til Simon.
Joán blev ved at dreje sig paa Hesten, mens Simon fra Orsówa var gaaet videre.
De bøjede bort fra Floden og red, ind over Markerne, helt ud til bag Krattet, hvor Josef sagde, at dér huserte de, alt det Pak der var og Smuglerne. Da de kom til „Borgen“, stod Faderen af Hesten og bandt Amour og Caprice. Joán tog Faderen i Haanden, da de gik ind i Ruinen. Det gjorde han altid. Der var blot de tre tykke Mure tilbage. Den fjerde var kun nogle Grusdynger ligesom Bjerge. Faderen gik op ad de smuldrende Stentrin og lænede Armene mod Murens Kant.
— Maa jeg sidde hos dig? sagde Joán og
