431
— Gøre en god Gerning?
— Kan jeg ikke tale aabent til Dem? sagde Præsten: Man kan sé, hvor meget Hofjægermesteren holder af Dem — — og ved at være en Sommer paa Højerup, tror jeg, De kunde gøre en god Gerning. Der er … der er saa mange store Gaver hos Hofjægermesteren. Men der skulde kaldes paa dem.
Joán var blevet opmærksom:
— Ja.
Og pludselig sagde han:
— Men — ja, tilgiv, Hr. Pastor (og han saá atter Erik for sig, som han havde staaet op mod den Vintønde, hulkende, dér nede i Kælderen) … men hvad er der da i Vejen paa Højerup?
— Man véd vel aldrig, sagde Præsten: jeg mener, det ene Menneske om det andet, hvordan Livet har formet sig. Vi Mennesker tror at sé, og sér dog ikke en Gang, hvad der foregaar lige ret for vore Øjne — —
Joán havde nikket.
— Men Grevinden er jo … ja, det er hans Kusine — — men hun er jo fra et andet Land,
