432
som vel er vedblevet med at være hendes Land …
— Vedblevet . . .
— Ja, blev Pastor Jespersen ved: De véd, hendes Fader er Generaladjudant hos Kejseren. Grevinden er midt ud af noget helt andet … og her er hun aldrig blevet hjemme — heller ikke paa Højerup — —
Joán stirrede ud i Stuens Luft.
— Og saa sidder Hofjægermesteren altfor meget ene — — og — —
— Ja, sagde Pastoren, og ogsaa han saá ud i Luften: Der er saa mange Maader, hvorpaa det kan gaa i Stykker for to Mennesker.
— Og hvis det saa, sagde han lidt efter, var paa en anden Egn, hvor man lod en Mand med sine egne Meninger — for Hofjægermesteren har Meninger — lod ham komme til … Men her paa Egnen …
Fru Jespersen gik hen til dem.
— Skal vi ikke ha’e et Vindu op, sagde hun:
— Røgen trækker saa græsselig sammen.
Præsten aabnede og Fruen bøjede sig et Øjeblik ud af Vinduet.
