Denne side er blevet korrekturlæst
433
Ovre fra Hotel Danmark lød Sangen igen.
— De nytter Tiden, sagde Fru Jespersen.
Joán havde lænet sin Nakke mod Væggen — derovre sang de:
Det Land endnu er skønt,
ti blaa sig Søen bælter,
og Løvet staar saa grønt.
Og ædle Kvinder, skønne Mø’er
og Mænd og raske Svende
bebo de danske Øer …
— Men Telegrammet, sagde Fru Jespersen og greb det i sin Lomme.
— Hvilket Telegram? spurgte Præsten.
— Til Johansen, sagde Fruen og gik.
— Hvad kan det være? — … Præsten syntes urolig.
— Det er fra København, sagde Joán ud i Luften.
— Naa, Gudskelov, saa er det kun Forretning.
Sangen lød derovre:
I Danmark lyder Hjertesproget,
og dér er Sandhed ingen Mand for broget,
Herman Bang.
28
