441
— Men hvorom er det, de taler?
Gerda svarede:
— Det er kun Politik, sagde hun.
— Men hvorom? sagde Joán.
— Her paa Egnen er det altid om Forsvaret, sagde hun som den, der taler om noget, hvorover hun aldrig selv har tænkt.
— Forsvaret? spurgte Joán: Forsvaret af Landet — selve Landet?
— Ja, svarede Gerda og saá paa ham, halvforbauset ved noget i hans Stemmes Klang.
Joán gik fra hende, et Par Skridt, med et besynderlig anspændt Udtryk i sit Ansigt — anspændt maaske for at forstaa alle de danske Ord.
Men til Raabel, der endnu var ved Taarnene, sagde Fabrikanten tværs gennem Stuen:
— Men Forsvaret er ikke Forsvaret. Det er Sagen, som —
— Som? Doktoren rejste sig som en Top.
— Skiller mellem dem, der vil være med os, og dem, som er imod os, sagde Lorentzen.
Der fløj et lille Smil frem fra Lægens Øjne — rakt ind i Fabrikantens Ansigt, før han sagde: