Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/463

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

449

hvor mange af mine Kolleger der opgiver Studiet, fordi de besvimer i Operationsstuen …

— Ja, De ler, sagde han.

— De ler, gentog han og saá paa Joán, der havde let ganske kort.

Og pludselig sagde Doktoren til sig selv — for der var noget ved Joán, som var der ingenting Levende bag hans Londonner Skjortebryst —:

— Han har s’gu ikke forstaaet et Ord.

— Bæstet har ikke forstaaet et Ord.

Og uden at finde noget at sige, stirrede Hr. Raabel paa sin egen Cigaret, til han vendte sig om paa Hælen.

— Han er jo dum, sagde han til Madame, der stod i Døren.

— Det er kun hvad jeg har sét hele Tiden, svarede Fruen.

— Pure dum, sagde Doktoren.

Da han drejede sig, saá han Hans Haacke, der sad halvgemt bag et Gardin og stirrede paa sine egne lidt for store Fødder:

— De er lidt mat, sagde Doktoren, og han lo:


Herman Bang.

29