451
— Det tænkte jeg, sagde Fru Jespersen, og, henvendt til Joán, fortsatte hun:
— De bliver træt, Grev Ujházy, men naar Mændene først begynder at tale Politik, bliver der altid Storvask.
— Jeg tænker paa saa meget andet, svarede Joán.
— Det samme gør jeg, sagde Fru Jespersen leende.
— Og alligevel var der en Tid — og hun skiftede i Stemmen — hvor jeg var med til at samle ind til Kanoner. Men nu er der talt om den Ting i tyve Aar. Og ja, jeg tror, mon ikke vi Danske har en Evne til at sé en Ting fra alle Sider og give Alle Ret og Ingen Ret? Vi sidder og drejer og drejer Garnet, til Nøglet bliver liggende i Skødet og hele Garnvindet er kommet i Ulave.
— Eller, sagde Fru Jespersen med et Suk, som gav hun det op: det er maaske kun det, at jeg rentud ikke har Kræfter til at tænke paa, hvad der vil ske om halvhundrede Aar.
— Ikke Kræfter? gentog Joán.
— Ja, maaske er det dér, det brister, sagde
29*
