454
men. Hvor mange af vore tohundredehalvtreds, ja, vi er i dette Halvaar oppe paa det Tal af Karle og Piger … men hvor mange troer De, vi beholdt, hvis vi ikke tog mange Hensyn?
Fru Lorentzen svarede ikke. Men Forstanderen sagde fastere:
— Det er vor aandelige Styrke, at vi rummer Afskygningerne.
Og da Fru Lorentzen endnu intet sagde, lagde Forstanderen til og saá hende ind i det rødslaaede Ansigt:
— Men det er sandt, fra Doktorens Hus kommer i det Hele intet godt.
Fru Lorentzen slap Kæden. Men Ussing, der bestandig havde Øjnene inde hos Fru Raabel (Blomsten paa hendes Haar ligefrem daskede Hans Haacke paa Kinden) sagde snerrende over mod Forstanderen:
— Vi Unge vil i denne Sag tilsidst forlange et klart Standpunkt.
Forstanderen havde rettet sig og han gjorde med Haanden en Bevægelse, som slog han paa en Klokke:
— Det Standpunkt vil vi tage, sagde han: I en Sag, vi Lægmænd ikke kan overskue, vil