455
vi, naar Tiden er inde, følge dem, der har Ansvaret.
De havde pludselig alle hørt efter, mens ogsaa Tobakshandleren havde rejst sig med sit Whiskyglas.
— Og de som til den Tid, fortsatte Forstanderen, ikke er med os, vil ikke mere være blandt vore.
Der var stille et lille Nu. Saa sagde Doktoren til Magisteren, der havde stukket Hovedet frem:
— Saa, der talte Hovedkvarteret.
Og han sparkede med sin sprukne Lakstøvle:
— Og man smed Ansvaret fra sig! … han spyttede ud gennem Musetænderne.
— Ligesom alle de andre, sagde Magisteren.
— Der fik Kandidaten sin Opsigelse, sagde Tobakshandleren, der var gaaet ind i Spisestuen.
— Faar jeg saa et af Grevens Glas, bad han og bøjede sig over til Gerda.
— Saa, forkyndte Fru Jespersen i et Sæt: Nu er hun der.
Inde fra Klaveret lød Musik.
