Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/47

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

33

laa bredt og langt, med sine to hvide Søjler ligeoverfor Kirken.

— Ja, det er stort.

— Er det større end „Slottet?“ spurgte Joán.

— Nej, Slottet er det største.

— Naa.

Joán sad lidt. Saa sagde han:

— Men den Gang, da Tyrkerne kom, var Borgen den største.

— Ja, da var Borgen størst, svarede Faderen.

Men Joán spurgte om Tyrkerne og om Paschaen, som de havde hængt, for han var bleven overvundet, og alle hans Folk, de maatte flygte, alle Tyrkerne.

— Hvor flygtede de da saa hen? spurgte Joán.

— Over Floden, sagde Faderen.

— Hvem slog Tyrkerne?

— Joán Ujházy slog dem.

— Joán Ujházy, gentog Drengen ganske sagte. Han var helt hvid i sit Ansigt.

— Og hængte han Paschaen? spurgte han igen, som før.

— Ja.

Herman Bang.

3