470
gav den tilbage og sagde — med noget af Pengemandens Vrede over en urentabel Værdi:
— Ja, man sætter jo mange Penge i den Slags Sager i Udlandet.
— Vi har ikke Blikket derfor, sagde Forstanderen.
— Frøken Gerda holder dog meget af ædle Stene, sagde Joán og smilede. Han havde sét hendes Øjne følge Ringen, der atter gled over hans Finger.
— Det er noget i hendes Natur, sagde Købmanden med den samme halvvrede Stemme.
Musikens Toner lød stærkere, mens Fru Jespersen sagde og havde støttet Hagen i sine Hænder:
— Det er besynderligt at saa mange af de store Romanforfattere mister deres Forstand.
— Det kommer maaske ogsaa af deres Liv, sagde Fru Lorentzen, hvis Mund lignede den sammenrimpede Ende af en Pølse:
— Man hører dog, hvordan der leves i de udenvæltske Samfund.
Fru Jespersen havde vistnok ikke hørt det, for hun nævnede kun med den samme ærbødigt stille Stemme Dostojewskys Navn.
