Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/485

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

471

— Det har staaet i en Føljeton, sagde den ene sønderjydske Frue:

— Fra København.

Men Fru Lorentzen sagde fra sin Plads ved Siden af „Søndenaa“, hvor Damerne havde vendt sig og dannede ligesom en Front:

— Det er jo kendt, at i Kapellanboligen har man Smag for alt.

Forstanderen greb ind:

— Vore Skjalde er heldigvis sunde. Og jeg tilstaar, jeg stifter ikke Bekendtskab med ret meget af det, som for Tiden sendes ind over Grænsen. Det er vel andre Sæder der udenvælts, og aandeligt set er der lidet Nyt.

Men Fru Jespersen, der vilde bøje af, slog pludselig Gerda paa hendes Knæ og sagde leende:

— Sover du, Gerda?

— For Gerda har det, blev hun ved til Joán, med at falde i Søvn ligesom Tornerose.

Joáns Ansigt sitrede et Nu:

— Bag de høje Hække, sagde han.

Musik’en var pludselig hørt op og alle tav som i et Ryk, saa man hørte Fru Raabel, der