35
ker til Caprice af den yngste Kok. Han sneg sig hen under Vinduerne over til Stalden, hvor Caprice fik Sukkeret.
— Vi mødte Simon, sagde Joán.
— Naa, sagde Josef, render han her nu igen med sit brogede Stads. Naa, her paa Øen trænger Pigerne, det Skidt, forresten nok til Forklæder over deres Maver.
Joán stod lidt.
— Josef, sagde han: hvorfor si’er Fa’r ikke Goddag til Simon fra Orsówa?
— Nej, sagde Josef, det gør Herren ikke. For Simon er en Jøde. Og der er ingen kristent Mandfolk, der hilser paa Jøderak.
Joán stod lidt, til han sagde og talte sagtere:
— Josef, véd du, han der hængte Paschaen, han hed Joán.
Der lød et vældigt Skrig i Gaarden og Josef løb hen i Stalddøren. Det var de to rumænske Kokke, som sloges med Vogterdrengene. Blodet løb Serberne ud af Næsen. Alle Vaskepigerne kom ud med opkitlede Skørter og skreg, mens Dampen fra Gruben stod ud i Gaarden.
Rumænerne fløj ind paa de serbiske Drenge
3*
