487
— Alle de Ukrudtspirer er det, som skal kvæles … Og i samme Nu snurrede Doktoren rundt og lo lige ind i Fabrikantens Ansigt.
Fru Jespersen var traadt hen til Joán.
— Nu maa vi gaa, sagde hun, min Mand og jeg.
— Og, sagde hun og saá ud for sig … og saa sés vi maaske aldrig mere.
Joán kunde ikke svare. Men Fru Jespersen fulgte hans Blik:
— Ja, ja, nu skulde alle bryde op. Stakkels Gerda sér virkelig ud, som kunde hun ikke rumme mer.
Hun drejede Hovedet og saá paa Joán:
— Men De er ogsaa træt, Grev Ujházy, nu maa De hvile Dem.
— Ja, sagde Joán, nu vil jeg faa Tid til at hvile.
Han tog Præstefruens Haand:
— Og gid De maatte være lykkelig, sagde han.
— Lykken er saa stort et Ord, sagde hun:
— Godnat og sov vel, Grev Ujházy.
Rundt om lød de stridende Stemmer endnu
