Side:De uden Fædreland 1906.djvu/509

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Da skal du sé dine Sønner staa rede,
og da skal den hvislende, giftige Snog,
som nu tør frækt sig i Solskinnet brede,
flygte for dit Blik til den mørkeste Krog.
Da skal det ældgamle Banner paany
vinke til Sejer de faa mod de mange,
og da skal atter blandt Sværdenes Gny
runge de frejdige Sange.


Doktoren var sprunget op paa en Stol og raabte et „Danmark leve“ og med sin løftede Haand førte Forstanderen de nye Hurraer — mens de alle, Mænd og Kvinder, midt i den røgfyldte Luft, syntes som en raabende Flok af Skygger.

Men Fru Raabel, der havde nærmet sig Forstanderen, sagde, endnu mens Hurraerne klang:

— Ja, det si'er jeg jo altid: Forstanderen har dog Gaven.

Doktoren sprang ned af Stolen: