37
løb, angest, op ad Trappen ind i Hr. Christopulos’ Stue.
— Josse, Josse. Det var Ane, som slog paa Døren.
Da hun havde aabnet den, tog hun Joán i Armen og næsten rev ham med sig, gennem den lange Gang, ind i hans Kammer:
— Men hva’ er ’et, jeg har sagt, at du ikke maa føjte og rend’ saa En sitter med Livet i Hændern’. Men Knubs sku’ du ha’, saa du fløjer med det Helvedes Rak, som er til Gud Faders Forbandelse … Ta’ Strømperne a’, har jeg sagt. Men Fruen sku’ sé for en Pøl, som vi vandrer i med vores Fødder … Ta’ Strømperne a’ dig, har jeg sagt, men Fruen tog hjem til Gud Fader og det var saamæn oss’ det klogest … for her er Forbandelsens Land og Pestenes Dal, som det skrevet staar. Men Fruen gik hjem til sin Fred i Jesus, ta’ Strømperne a’.
Pludselig begyndte hun at græde og lagde sig ned foran Sengen:
— Og en anden ku’ sitt’ her tilbage. Og hva’ ka’ man? Man ka’ ingenting og man er et Kræ paa Guds Jord og man ka’ ikke andet
