Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/519

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

505

— Vi er spøgefulde her i vort Danmark sagde han: og spøgefuldest ta’er vi paa Næstens Rygte og Liv …

— Men du holder jo dog saa meget af hende, sagde Joán, der bestandig tænkte paa Eriks Hustru.

— Ja, … og hun maaske ogsaa af mig.

— Men, blev han ved: det er altsaa gaaet galt.

— Ja, hviskede Erik, og begge betragtede Mørket.

De tav igen, til Joan sagde og brød Stilheden:

— Hvem købte din Jord?

— Købmanden.

— Han?

— Ja, sagde Erik: han har en stærk Haand og … ta’er vel ogsaa Stumperne. Vi fra Gaardene, du, hænger kun ved Hovedbygningerne af Bondekøbmandens Naade.

Han tav et Nu. Saa sagde han:

— Og saa en Dag skal Bestyreren føre Forretningen videre, men først skal han tjene — de syv Aar.