40
Anes Graad stilnede og hun havde foldet sine Hænder.
— Aa, Herre, min Gud, aa, Herre, min Gud, sagde hun.
Joán sov ind. Men der kom som Smaaryk i hans Legeme, endnu i Søvne.
... Men naar Faderen var rejst igen, tog Frøkenen over Floden til Orsówa og Joán var med og de besøgte alle Frøkenens Veninder. Men de kom mest hos Kommandantens Frue, hvis Kjoler laa saa langt hen ad Gulvet og som havde gult Haar og store røde Pletter paa Kinderne. Joán sad ved Vinduet, med Hovedet i sine Hænder og saá ned paa alle Soldaterne, der var hvide og gule og røde og med saa meget Guld.
Kommandantens Søn, der var rødpurret, stod ved Siden af ham. Han havde saadan hvasse Negle, som han, fordægt, satte tæt ind i Joáns Lægge.
Fruen og Frøkenen sad bagved i de store Stole — men Betrækket var laset — og lo og hviskede og drak af smaa Glas og sad saa nær ved Ilden, at den brændte dem. De fik
