41
ogsaa Kager med mange Korinther og Fruen kaldte paa Joán, at han skulde spise med:
— C’est bon ça, c'est bon, sagde hun og stoppede ham Kagen i Munden.
— Ah, qu'il est beau, le petit Sans-patrie, sagde hun og tog paa ham med sine bare Arme, som Joán var bange for.
Og Joan vendte tilbage til Vinduet og saá paa Soldaterne, der stadig gik op og ned.
— Uh, sagde Kommandantens Frue til sit eget opløbne Afkom: flyt dit fregnede Fjæs væk.
Og Drengen vendte tilbage til Vinduet.
Men sommetider var de ovre hos Marinka, som boede paa den anden Side Torvet. Hendes Vinduer var de største i hele Orsówa og der stod Ananas med grønne Toppe og Glasskaaler og hvide Flasker. Men inde var der fuldt af Officerer, som drak Té og som Mademoiselle snakkede med. Og Teen blev bragt rundt af to Frøkener, som var helt hvide i Ansigterne og som Officererne kyssede. Men Marinka havde faaet sorte Øjenbryn og stod selv bag en hvid Disk med Sølvskaaler og smaa Tønder, der var paa Sølvfødder, og alting skinnede.
Frøkenen gik tit ind i en lille Stue, hvor
