Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

42

der var Dør for, og Joan gik alene rundt og saá paa Officererne, som spillede Kort.

Men der var én, som aldrig snakkede men kun sad lige i Hjørnet ved Disken og kyssede Marinka paa alle hendes Fingre hver Gang, hun gik forbi. Joán stillede sig op ved hans Bord og saá paa ham — fordi han aldrig sagde noget.

— Har De været i Krig? sagde Joán.

— Ja, svarede den unge Mand, jeg har været i Krig.

— Naa.

— Med hvem? spurgte Joán saa igen. — Med Tyrkerne, svarede Officeren.

— Naa.

Lidt efter sagde Joán og stemmede Hænderne om Læderbæltet om den gensdarmblaa Bluse:

— Jeg vil ogsaa være Soldat.

Den unge Mand saá paa ham med sine aflange Øjne:

— Men du er ingen Serber, sagde han.

Den franske Frøken kom ud af den lille Stue. Hun var helt rød i Hovedet:

Depêche-toi, sagde hun.

— Depêche-toi — nous sommes pressés.