Spring til indhold

Side:De uden Fædreland 1906.djvu/74

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

60

Og lidt efter sagde han og løftede Hovedet:

— Jøderne — har Jøderne ogsaa et Fædreland?

— Nej, svarede Grækeren: Jøderne har intet Fædreland.

— Hvorfor? Hr. Christopulos sagde:

— Det véd du jo, at Jøderne, de blev forbandede af Gud.

— Ja, sagde Joán, ganske stille og næsten uden Lyd.

— Nu tænder jeg Lampen, sagde Hr. Christopulos, som med ét blev helt ængstelig over Ja’et og alle de Spørgsmaal. Og mens han tændte den, sagde han:

— Joán, hvorover kom du egenlig i Klammeri med de Drenge i Orsówa?

Men Joán svarede ikke.

— „De blev forbandede af Gud.“

Hans Ansigt var helt ubevægeligt, som han sad:

— „De blev forbandede af Gud.“

— Nu skal du til Ro, Joán, sagde Hr. Christopulos og lagde Haanden ned paa hans Skulder.