65
krans og han vilde bede paa alle Perler saadan som Mademoiselle bad, naar hun kom hjem fra Orsówa.
For han vilde, han vilde ha’e et Fædreland — som alle Serberne havde, og Rumænerne havde et og Hans havde Siebenbürgen og hans Moder havde Danmark og kunde ikke være forbandet.
Og han bad om Morgenen og han bad om Aftenen, naar Ane laa bedende ved hans Seng:
— Fader vor, du, som er i Himmelen.
— Sig det igen, sagde Joán og holdt om hendes foldede Hænder.
— Fader vor, du, som er i Himmelen.
— Fader vor, du, som er i Himlen, gentog Joán og anspændt sagde han de halvglemte danske Ord.
— Hellige vorde dit Navn, sagde Ane.
— Vorde dit Navn, hviskede Joán.
— I Evighed, Amen, sluttede Ane.
Joán laa stille. Saa vendte han sit Hoved:
— Ane, sagde han: Be’er Jøderne?
Ane stod et Øjeblik. Saa sagde hun:
— Det nytter dem ikke.
Herman Bang.
5
