94
ligt og beslutsomt Træk om hans Mund … og en pludselig Kuldegysen gennemrystede ham.
— Lad os rejse os, Sylvia. Hvorledes det saa gaar — Livet er dejligt!
— og det skulde blive dejligere og dejligere!
De gik ned ad Stien. Solstrimen over Klittens Kam naaede dem nu og da, saa Lyset om dem var helt gyldent. De gik som i Bølger af Lys og Skygge, i et Lyshav, der skyllede over dem og sænkede sig om dem.
— Og hvorledes vil du opnaa det, Sylvia … at Livet bliver dejligere og dejligere ....?
Der laa et drømmende Smil om hendes Mund:
— Jeg vil elske.
— Som jeg …?
— Nej, kun en eneste Gang. Een Mand. Og han skal gøre Livet dejligere og dejligere for mig.
— Elsker du mig, Sylvia?
— Det tror jeg ikke …
— Men hvorledes skal den Mand være?
— Det føler jeg kun … det kan jeg ikke sige.
— Sylvia, hvorfor kysser du saa mig?
— Aa, hvorfor ikke …?
